Hop til hovedindholdet

Danske Landbrugsskoler logo

SommerCamp på Lundbæk 2024


Dato og tid

Mandag d. 1. juli 2024 kl. 09:00 til torsdag d. 4. juli 2024 kl. 14:00

Tilmeldingsfrist

Fredag d. 21. juni 2024 kl. 10:00

Sted

Nordjyllands Landbrugsskole, Lundbæk, Halkærvej 3, 9240 Nibe Nordjyllands Landbrugsskole, Lundbæk
Halkærvej 3
9240 Nibe

SommerCamp på Lundbæk 2024


Arrangementsbeskrivelse



ER DU VILD MED LANDBRUGSLIV, FÆLLESSKAB OG NYE OPLELVELSER?
- Så er vores SommerCamp lige noget for dig! 

Mandag i uge 27 slår vi dørene op til SommerCamp på Lundbæk. Vi garanterer fire super sjove dage, hvor alle deltagere får mulighed for at passe dyr, makke med maskiner og besøge forskellige landbrug. 

HVEM KAN DELTAGE?
Alle unge- fra 11 til 15 år kan deltage i SommerCamp 2024 (dvs. årgang 2009, 2010, 2011, 2012 og 2013) 

PROGRAM
Årets tema, "Jordens muligheder", inviterer os til at udforske og forstå den utrolige mangfoldighed og betydning af jorden omkring os. Gennem en række spændende aktiviteter og oplevelser vil vi dykke ned i forskellige aspekter af jorden, fra landbrug til natur og alt derimellem.

Vi vil besøge lokale landbrug, hvor vi får mulighed for at observere og deltage i den fascinerende proces med at dyrke afgrøder. Deltagerne vil lære om hvordan landbrugssektoren bidrager til vores daglige liv.

Vi vil ikke kun begrænse os til landbrugsområder. Vi vil også udforske vandløb og marker for at forstå jordens rolle i økosystemet. Deltagerne få mulighed for at undersøge vandkvaliteten, lære om biodiversitet og forstå vigtigheden af at bevare vores naturlige ressourcer.

Vi skal hygge med bål og konkurrencer. Hver dag vil der være planlagt et helt nyt og spændende program, der indeholder udfordringer til hovedet såvel som til fysikken.

Vi afslutter ugen torsdag sen eftermiddag, hvor forældre og søskende er inviteret til afslutning. 


Vi er stadigvæk i gang med at planlægge og fastlægge det fulde program. Så hold øje her på siden hvor vi løbende opdaterer programmet. 

PRAKTISKE OPLYSNINGER
Prisen for at deltage i årets SommerCamp inkl. kost, logi, t-shirt og alle aktiviteter er 1.550 kr. pr. deltager. 

Alle deltagere skal medbringe: 
- Dyne (eller sovepose), pude og lagen. 
- Praktisk tøj og sko til udendørs brug
- Indendørs sportstøj og sko
- Evt. fiskestang

Deltagerne bor på 2-mandsværelser og man må gerne ønske en værelseskammerat, vil vi gøre hvad vi kan for at det lykkes. Piger og drenge kan ikke bo sammen og der kan ikke byttes værelser i løbet af SommerCampen.

TID OG STED
SommerCampen foregår i uge 27 fra mandag den 1. juli 2024 kl. 9:00 til og med torsdag den 4. juli 2024 kl. 14:00 (afhentning skal ske mellem kl. 14:00 og kl.15:00).
Alle deltagere indlogeres på Nordjyllands Landbrugsskole, Halkærvej 3, 9240 Nibe. 

Afstand til Aalborg :          20 km. 
Afstand til Limfjorden:      100 m. 
Afstand til mark og skov:     0 m. 

VI GARANTERER
Der er garanti for, at Campens deltagere er trætte efter de fire dage og skal bruge fredagen på at vaske tøj. Vi garanterer ligeledes, at alle deltagere bliver klogere på natur, landbrug og fødevarer.

FOR FORÆLDRE
De unge modtager alle fire dage undervisning og deltager i aktiviteter med vores lærere og enkelte ældre elever. Skolens nattevagt holder også et vågent øje med de unge. Der er naturligvis nul-tolerance overfor rygning og alkohol. Vi serverer sund og god mad - og de unge kommer ikke til at sulte. 

VIGTIG INFO OMKRING TILMELDING: 
Husk at oplyse dit barns fornavn og efternavn (og ikke dit eget. Vi laver t-shirts med tryk og skriver det navn, der står på tilmeldingen) :) 


KONTAKT

Nordjyllands Landbrugsskole Halkærvej 3, 9240 Nibe Tlf. 98 35 18 00 
Mail: hmr@njylls.dk 
Administrationens telefontider 
Mandag - torsdag:  8:00 - 15:00 
Fredag:    8:00 - 13:00

Find os online 
www.facebook.com/nordjyllandslandbrugsskole 
www.njylls.dk

 

 

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

Nordjyllands Landbrugsskole, Lundbæk
Tlf: +45 98351800
hmr@njylls.dk

Kontaktinformation til arrangør

Nordjyllands Landbrugsskole, Lundbæk
Tlf: +45 98351800
hmr@njylls.dk